Hvad gør jeg ved....

Fødsel:

Når du har født, modtager Rørup Sogn meddelelse om fødslen fra jordemoderen.

Hvis I som forældre ikke er gift, skal I registrere faderskabet/medmoderskabet ved at udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring påborger.dkindenfor 28 dage efter fødslen. Dette giver jer fælles forældremyndighed.

Omsorgs- og ansvarserklæringen kan også udfyldes før fødslen påborger.dkog afleveres efter fødslen til kirkekontoret. Husk at begge forældre skal signere en omsorgs- og ansvarserklæring med MitID.

Hvis ikke Omsorgs- og ansvarserklæringen er udfyldt senest 28 dage efter fødslen, vil oplysninger vedr. barnet blive sendt til Familieretshuset, som herefter overtager sagen.

Har du ikke MitID, kan du udfylde en papirblanket ved at henvende dig til kirkekontoret.

Dåb/navngivning:

Alle børn skal have et navn senest 6 måneder efter fødslen. Dette kan ske enten ved navngivning eller dåb.

Navngivning

Navngivning kan anmeldes digitalt påwww.borger.dk. På Familieretshusets hjemmeside www.familieretshuset.dk findes en liste over godkendte fornavne i Danmark.

Barnedåb

Hvis I ønsker dåb, skal I kontakte Sognepræsten for at aftale hvornår den kan finde sted.
I forbindelse med forberedelser til dåben, skal I sende eller aflevere navne og adresser på fadderne til dåbsbarnet.
Forud for dåben skal I aftale et møde med præsten, som vil gennemgå gudstjenesten og de praktiske forhold med jer.

At være fadder

Forældrene skal vælge mindst 2 og højst 6 faddere til deres dåbsbarn. For at kunne stå fadder, skal du være døbt med den kristne dåb og være konfirmeret.

At stå fadder til et barn, der bliver døbt, betyder to ting: For det første er fadderne dåbsvidner, dvs. vidner på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb. For det andet forpligter fadderne sig til at drage omsorg for, at barnet oplæres i den kristne tro, hvis forældrene dør, før barnet bliver voksent.

At opdrage i den kristne tro kan være mange ting. Det kan være at fortælle barnet om dets dåbsdag, at tage barnet med i kirke, at fortælle bibelhistorier for barnet eller andre historier, der afspejler kristendommen. Det kan også være at synge salmer og sange med barnet og at lære det at bede Fadervor. Fadderne er derimod ikke forpligtede på at forsørge eller opfostre barnet, hvis det mister sine forældre. Der følger således ingen juridiske forpligtelser og heller ingen juridiske rettigheder med det at stå fadder.

At være gudmor eller gudfar

Ofte ønsker en af forældrene at bære barnet. I så fald får barnet ingen gudfar eller gudmor. Hvis det derimod er en af fadderne, som holder barnet ved dåben og svarer for det, kaldes den pågældende gudfar eller gudmor.

Vil du vide mere om dåben?

På Folkekirkens hjemmeside kan du læse mere om dåben og dens betydning: www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab

Navneændring:

Ansøgning om navneændring sker via dette link:borger.dk
Her logger du ind med NemID

På samme side får du en vejledning i hvordan du laver en navneændring.

Hvis du er fritaget for NemID, har du mulighed for at søge om navneændring på en papirblanket. Kontakt venligst kirkekontoretom dette, se kontaktoplysninger nederst på siden.

Gebyr
Pr. 1. januar 2024 ligger gebyret på 585,66 kr.pr. person pr. sag.
Fritaget for gebyr er navneændring i forbindelse med vielse eller registrering af partnerskab, og når navneændringen vedrører børn under 18 år, der skifter navn som følge af forældrenes navneændring. Hvis søskende ændrer navn (hvor det ikke sker som følge af forældrenes navneændring) skal der kun betales for ét barn. Gebyret skal være indbetalt, inden din anmodning om navneændring kan behandles.

Ansøger du om navneændring ved vielse, skal du bruge dette link.
Hvis I begge skifter navn i forbindelse med jeres vielse, skal I hver indsende en ansøgning.

Vielse/velsignelse:

Anmodning om vielse eller kirkelig velsignelse skal ske til præsten eller til kirkekontoret, hvor der aftales dato og tidspunkt for vielsen/velsignelsen. Herefter sørger brudeparret i god til at fremskaffe en prøvelsesattest hos kommunen. Denne attest afleveres til præsten ved vielsessamtalen forud for vielsen sammen med navne og adresser på forlover og vidne. 

Såfremt der ønskes navneændring i forbindelse med vielsen udfyldes navneændringsblanket, som findes på www.borger.dk. Disse udfyldes og afleveres på kirkekontoret.

Dødsfald:

Når man oplever dødsfald i den nærmeste familie, rammer det ofte hårdt, og man kan blive rådvild og ved måskeikke rigtig, hvad man skal foretage sig. Der er imidlertid en del praktiske ting, der skal ordnes i forbindelse med et dødsfald.

Ved dødsfald kontaktes sognepræsten. Sognepræsten er begravelsesmyndighed og skal godkende den ønskede begravelsesform. Det er vigtigt tidligt at kontakte præsten. Dato og tidspunkt aftales med præsten, som også holder en samtale med nærmeste pårørende, hvor der snakkes om talen samt aftales salmer.
De fleste vælger også at bruge en bedemand.

En kirkelig begravelse eller bisættelse er de pårørendes afsked med den døde og forkyndelsen af det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst. Ved en kirkelig bisættelse eller begravelse bliver der sagt tak for den dødes liv og for alt, hvad andre mennesker fik lov at dele med ham eller hende. Der bliver også sat ord på sorgen over det, de har mistet eller aldrig fik.

Huskeliste i forbindelse med dødsfald

Læs mere om begravelse

Hvad er forskellen på begravelse og bisættelse?

En begravelse afsluttes med at kisten sænkes i jorden på kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til krematoriet, og senere ved nedsættelsen af urnen.

Hvis afdøde har udtrykt ønske om enten at ville brændes eller jordbegraves, skal ønsker, som afdøde har fremsat efter sit fyldte 15. år, efterkommes. Hvis ikke afdøde på nogen måde har tilkendegivet at ville brændes eller begraves, afgøres dette af de nærmeste pårørende.

Hvis afdøde ved sin død var medlem af folkekirken, anses det som udtryk for, at en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen, medmindre det godtgøres, at afdøde - uanset religiøse tilknytningsforhold - ikke ønskede en kirkelig handling. På tilsvarende måde må det respekteres, hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, at det anses som udtryk for, at der ikke skal medvirke en præst ved begravelseshandlingen.
Borgerlige begravelser kan ikke finde sted fra en kirke.

Sjælesorg/samtale:

Det er altid muligt at få en sjælesørgerisk samtale med præsten, som træffes på telefon 6443 1643.