Rørup kirkes historie: 



Rørup kirke ligger i Rørup sogn og dækker landsbyerne Aalsbo, Hækkebølle, Etterup, og Grønnemose. Kirkegården er inddelt i gravstedsområder for disse fire landsbyer. Endvidere er der på kirkegården også to familiegravsteder for familien Cederfeld de Simonsen, som ligger ved kirkegårdens to hovedindgange.

 

Rørup kirke er oprindelig opført i romansk stil i tiden 1150-1200. I begyndelsen af 1500 årene blev kirken bygget om til en gotisk langhusbygning med hvælvinger, hvortil der i 1755 blev bygget et tårn med spir. På tårnet står følgende vers:

 

”Dette steds Patron og ven,

Hr. etatsråd Simonsen,

Lagde selv den første sten

Til det tårn, som her står.

Gid det må stå på sine ben,

Indtil alt med det forgår.

1755 d. 5. juli. Soli Dei Gloria (Til Gud alene)

 

Ved tårnets indvielse i 1755 blev der indsat orgel i kirken. Orgelet var fra Middelfart kirke og det var ikke normalt på dette tidspunkt at ”Landsbykirker” havde orgel. Det nuværende orgel er fra 1885.

 

Kong Frederik d. 5 var tilstede ved indvielsen, samtidig med han var på besøg på Erholm.

 

Tårnet er ca. 30 meter højt og på en skyfri dag kan man se helt til Samsø…påståes det…I spiret hænger to klokker, som indtil sommeren 2006 har været håndbetjent.

 

Samtidig med at tårnet blev bygget, blev det tidligere vå-benhus mod syd revet ned og et nyt våbenhus blev til i tårnet.

 

Rørup kirkes døbefont har siden 1755 og indtil 1926 stået som fuglebad i Erholms have. Som døbefont brugtes i stedet en anden døbefont, som i dag står ved siden af alteret.

 

I 1926 kom den oprindelige døbefont tilbage til kirken og fik ved samme lejlighed et nyt dåbsfad med inskriptionen ”Til minde om Ansgar, Nordens apostel” i anledning af 1100 året for kristendommens indførelse i Danmark.

 

Altertavlen er en stor træopsats med påmalede Rokoko-ornamenter. Maleriet er ”Den hellige nadvers indstiftelse”.


Alle disciplene, undtagen Judas, har blikket fæstet mod Jesus. Judas ser derimod ud mod menigheden og i hans hånd holdes pungen med de 30 sølvmønter, som han fik som betaling for hans forræderi mod Jesus Skærtorsdag aften. Læg mærke til Judas ”jødiske” træk….

 

Apostlene Peter og Paulus pryder hver sin side af alteret. For oven ses Treeningheden, Gud Fader afbilledet som ”det alt seende øje”, Helligånden som en hvid due, samt Jesus Kristus afbilledet i midten som et lam.

 

Lysestagerne, de store, er fra midten af 1400 tallet og meget sjældne. De to små lysestager er til minde om en dåb i Cederfeld de Simonsen familien.

 

Den syvarmede lysestage er ligeledes skænket af familien, ligesom alterkalken, som bærer familiens mærke.

 

I kirken er der ophængt 3 messinglysekroner, den største lysekrone har en Pelikan afbilledet, som tegn på at fuglen ofrer sit hjerteblod for sine unger. Endvidere hænger der en skibsmodel i sideskibet med Frederik d. 5’s navnetræk på agterstavnen.

 

Sideskibet er bygget i 1844. og har egen indgang hvor den tidligere kirkestol for Cederfeld de Simonsen stod.

Prædikestolen kan spores helt tilbage til den prædikestol, som Jens Asmussen Snedicker afleverede til Sankt Knuds Kirke i Odense i 1591. Prædikestolen overlevede ikke en gennemgribende ombygning af kirken i 1750.

Ud fra et auktionskatalog fra 1758 har Nationalmuseet sporet resterne af prædikestolen. På auktionen i Odense blev der solgt gammelt kirkeinventar. I auktionskataloget står opført to stykker af en gammel prædikestol samt rygstykker. Det ene blev solgt til amtsmand Hans Simonsen, Erholm. Det andet til oberstløjtnant Frederik Gersdorf, Kærsgård.

Hans Simonsen ejede på det tidspunkt Rørup og Gelsted Kirke, mens Frederik Gersdorf ejede Harndrup Kirke.

Nationalmuseet har ud fra opmålinger konkluderet, at prædikestolen i Rørup og Gelsted Kirke har hørt sammen. Samtidig har man fundet frem til en sidste tredjedel i Harndrup Kirke.

Man mener at billedskærearbejdet af Claus Berg i Odense. Da prædikestolen blev indsat i Rørup kirke var den egetræsmalet, men i 1907 blev den ført tilbage til sine oprindelige farver.

 

På prædikestolen er afbilledet Kristi fødsel, Kristi død langfredag.

 

Under koret er der en gravkrypt, det er dog ikke muligt at komme derned længere.

 

På de forreste bænke er der fire egetræsrelieffer, forestillende de fire evangelister og deres dyresymboler. Disse relieffer har tidligere tilhørt kirkestolene for familien Cederfeld de Simonsen. Der er ved den første kirkebænk indsat en mindeplade.

 

Kirkebænkene er forsynet med ord til eftertanke hos me-nigheden skrevet af enkekammerherreinde Charlotte Cederfeld de Simonsen omkring år 1926.


Rørup kirke er indviet til Skt. Morten, jf. Aarup kommunes byvåben, som tidligere var Rørup kommunes byvåben.

 

Indtil 1671 tilhørte kirken kronen, men forinden var kongens part at tiendet tillagt Fyns bispestol. Ifølge et gavebrev fra 1558 og 1671 blev kirken tilskødet Greve Wedell til Wedellsborg, der ved skøde af 15. juni 1757 overdrog kirken til Konferensråd Hans Simonsen til Erholm.

 

Kirken tilhørte herefter stamhuset Erholm og Søndergarde indtil 1922, da Rørup kirke overgik til selveje.

 

I 2003 gennemgik Rørup kirke en gennemgribende restaurering. Kirken fik lysere farver, der blev sat flere guldstjerner op i hvælvingerne, samt indkøbt et koncertflygel.

 

Kirkegården har gennemgået renovering, således den, som kirken, er tidsvarende.


Tårnet skal renoveres færdigt og det forventes påbegyndt i 2014.