Julekrybbespil

Torsdag d. 14. december spillede 52 konfirmander julekrybbespil i Rørup kirke. Konfirmanderne havde onsdag og torsdag formiddag spillet for både børnehaverne og for Aarupskolens 0 og 1 årgang. De havde spillet holdvist, men i Rørup kirke torsdag aften spillede samtlige konfirmander krybbespil og gik Luciaoptog - minus de 4 som var syge.

Kirkenisseaben Børge, kejser Augustus, Skriveren, evangelisten Lukas, de vise mænd, jomfru Maria, Josef, kromanden, hyrderne, englene og hyrderne, soldaterne og borgerne tog alle i kirken med på en dejlig rejse mod julenattens glæde, hvor det lille Jesusbarn blev født i stalden i Betlehem. Konfirmanderne spillede et brag af et krybbespil og modtog velfortjente klapsalver efterfølgende.

Rørup menighedsråd havde bestilt en pølsevogn, som servicerede på bedste og hurtigste vis de godt 250 tilskuere.